Sikkert arbejde i højden
I vores forretning er sikkerhed helt afgørende for vores produkttilbud – ja, det er vores vigtigste produkt. Vi leverer sikkert arbejde i højden, og vi vil aldrig nogensinde gå på kompromis med sikkerheden – derfor er sikkerhed en af vores kerneværdier. I praksis betyder det sikkert udstyr, sikre processer og den viden og bevidsthed, der kommer af uddannelse og en indlejret sikkerhedskultur.
Sikkert udstyr
For at have maskiner med høj sikkerhed er det afgørende at maskinerne er kvalitetsmaskiner og vedligeholdelsen og reperationen af maskinerne bliver udført af eksperter. Når maskiner returneres til et af vores depoter, kontrolleres det fra ende til anden af vores mekanikere, og hvis det er nødvendigt, udføres reperation. Alt udstyr kontrolleres ligeledes og godkendes årligt, hvilket er en del af liftkontrolordningen.
Sikkerhed er en indlejret kultur i Riwal
Sikkerhedsudstyr og sikkerhedspraksisser er én ting, men det er ikke nok uden en sikkerhedskultur, hvor medarbejderme sætter en dyd i sikkerhed. I de tilfælde hvor lokale sikkerhedsbestemmelser kræver særlige certificeringer, sørger vi for, at alle medarbejdere og tilsynsførende har gennemført den nødvendige uddannelse og lever fuldt op til de lokale regler.
Ethvert personalemøde i et af vores 5 depoter begynder med sikkerhed. Hver uge går nøglepersonalet en ”sikkerhedsrunde” rundt på depotet for at opretholde en sikker arbejdsplads. Og mere generelt beder vi vores medarbejdere om at komme med forslag, når de ser noget, der kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Alle problemer og hændelser noteres på vores ”forbedringstavle” – og behandles. Vores mål er nul ulykker og hændelser, og vi arbejder hårdt for at nå dette mål med en proaktiv tilgang til sikkerheden.
Vores indsats i at øge sikkerheden for vores egne kollegaer og kunder er også dokumenteret i forhold til Riwals certificeringer, hvor vi er certificeret for sikkerhed og kvalitet med hhv. ISO-, OHSAS- og DRA certificeringer.
Uddannelse i sikkert arbejde i højden
Alle kollegaer i Riwal har bestået et IPAF liftkursus via Riwal Safety Training, også selvom man nødvendigvis ikke kører i liftene på daglig basis. Men vi har gjort dette for at forankre sikkerhedskulturen i hele vores organisation, så alle har viden og praktisk erfaring med de højeste standarder og bedste praktisser ved arbejde i højden med en lift.
I vores træningsafdeling, Riwal Safety Training, udbyder vi ikke kun sikkerhedskurser i form af IPAF liftkurser. Vi uddanner også kursister i førstehjælp, confined spaces, faldsikring og meget mere. Find vores udvalg af sikkerhedskurser ved at klikke på knappen nedenfor.